Hjerte-kar-sygdomme

Livsstilsændringer

Udover medicin er livsstilsændringer afgørende for at kontrollere blodtrykket. Reduktion af saltindtag, regelmæssig motion, vægttab og stressreduktion er vigtige elementer i behandlingen.

Koronararteriesygdom og angina pectoris

Koronararteriesygdom opstår, når blodtilførslen til hjertemusklen bliver nedsat på grund af forsnævring af kranspulsårerne. Dette kan medføre brystsmerter kaldet angina pectoris, som ofte opleves som en trykkende eller stikkende følelse i brystet, især under fysisk anstrengelse. Nogle patienter oplever også smerter i arme, nakke eller kæbe, og kortåndethed kan være et tegn på sygdommen.

Akut behandling

Nitrater som Nitroglycerin bruges til akut lindrering af anfald. Disse præparater findes som tablets under tungen, spray eller plaster, og virker hurtigt til at lindre smerterne. GLonitmono og Isordil er almindelige danske mærker. Aspirin bruges også som hurtig behandling i akutte situationer.

Langtidsbehandling

Beta-blokkere, ACE-hemmere og statiner er vigtige for at stabilisere tilstanden og forebygge hjerteanfald. Medicin som Bisoprolol, Lisinopril og Simvastatin ordineres ofte til langtidsbrug. Antitrombotisk behandling med Clopidogrel eller Ticagrelor kan være nødvendig for at forebygge blodpropper. Behandling af risikofaktorer som højt kolesteroltal, røgning og diabetes er afgørende for forebyggelse.

Hjertesvigt

Hjertesvigt betyder, at hjertet ikke pumper blod rundt i kroppen effektivt nok. Dette kan være både akut og kronisk og påvirker kvaliteten af livet betydeligt. Der skelnes mellem venstre- og højresidigt hjertesvigt. Venstresidigt hjertesvigt fører ofte til symptomer som kortåndethed og træthed, især ved fysisk aktivitet. Højresidigt hjertesvigt kan føre til væskeopsamling i ben og bughulen.

Medicin

ACE-hemmere og ARB-blokkere som Valsartan bruges som førstelinjebehandling for hjertesvigt. Beta-blokkere som Carvedilol og Metoprolol er vigtige komponenter i behandlingen og hjælper med at reducere belastningen på hjertet. Diuretika som Furosemid lindrer væskeopsamling og forbedrer vejrtrækningen. Aldosteronantagonisters som Spironolacton bruges også til at beskytte hjertet. ARNI-præparater som Entresto repræsenterer nyere behandlingsmuligheder, der kombinerer to forskellige virkemåder.

Livsstil og selvovervågning

Saltrestriktion, væskeindtag kontrol og regelmæssig moderat motion er vigtige. Vægtmonitering hjemme kan hjælpe med tidlig opsporing af forværring.

Arytmier (uregelmæssige hjerteslag)

Arytmier er uregelmæssigheder i hjertets rytme og kan være både ufarlige og alvorlige afhængigt af type og hyppighed. Atrieflimmer er den mest almindelige form og karakteriseres ved hurtige og uregelmæssige hjerteslag. Supraventrikulær takykardi og ventrikulær takykardi er andre former af arytmier. Bradykardi betyder for langsomt hjerteslag.

Symptomer

Patienter kan opleve hjertebanken, svimmelhed, kortåndethed og brystsmerter. Nogle bemærker slet ikke deres arytmi, som ofte opdages tilfældigt ved en lægekontrol eller EKG-undersøgelse.

Behandling

Antiarytmika som Amiodarone, Flecainide og Sotalol bruges til rytmekontrol. For atrieflimmer bruges ofte Digoxin eller beta-blokkere til frekvenskontrol. Antikoagulering med Warfarin eller DOAK’er som Apixaban og Dabigatran forebygger blodpropper, hvilket er særligt vigtig ved atrieflimmer. Moderne behandlinger som kateterablation eller pacemakere kan være løsninger for nogle patienter. EKG-overvågning er vigtig for diagnose og vurdering af behandlingsbehov.

Forhøjet kolesteroltal (Dyslipidæmi)

Forhøjet kolesteroltal er en vigtig risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme og kan ofte behandles effektivt med medicin og livsstilsændringer. LDL-kolesterol kaldes “det dårlige kolesterol”, mens HDL-kolesterol er “det gode kolesterol”. Triglycerider er en tredje vigtig fedttype i blodet, der også påvirker risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Statiner og anden medicin

Statiner som Simvastatin, Atorvastatin og Rosuvastatin er førstelinjebehandling. De reducerer kolesterolproduktion i leveren og sænker både kolesterol- og triglyceridniveauer effektivt. For patienter med utilstrækkelig effekt eller bivirkninger findes alternativer:

• Ezetimib blokerer kolesteroloptag i tarmene
• PCSK9-hemmere som Evolocumab bruges til meget høje niveauer
• Fibrater som Fenofibrat bruges primært ved høje triglycerider

Livsstilsændringer

Sund ernæring, motion og vægtreduktion er vigtige. Reduktion af mættet fedt og øgning af fiberindtag anbefales.

Blodpropper og tromboembolisme

Blodpropper kan dannes i blodkar og forårsage alvorlige komplikationer som hjerteanfald, apopleksi og lungeemboli. Blodpropper kan dannes ved immobilitet, hjertesygdom, kirurgi eller genetiske faktorer. Atrieflimmer øger risikoen for blodpropper betydeligt.

Antikoagulation og antitrombotisk behandling

Warfarin er traditionel antikoagulant, der kræver INR-overvågning. Direkte antikoagulanter som Apixaban, Dabigatran, Edoxaban og Rivaroxaban er nyere alternativer uden behov for regelmæssige blodprøver. Acetylsalicylsyre (Aspirin) bruges til forebyggelse af arterielle blodpropper. Clopidogrel og Ticagrelor bruges efter hjerteanfald eller stentimplantation for at forebygge recidiv.

Kompressionsbehandling og profylakse

Ved dyb venøs trombose bruges kompressionsstrømper til at reducere hævelse og forebygge lungeemboli. Efter kirurgi eller under immobilitet kan Low Molecular Weight Heparin ordineres til forebyggelse af blodpropper. Regelmæssig bevægelse og væskeindtag er også vigtige forebyggende tiltag under risikosituationer.